Der er fællesskabsaften en gang om måneden i Harte Kirkecenter.

Hvem er det for?
Fællesskabsaften er for alle både unge og gamle. Det ligger også i navnet, at dette netop er vigtigt for os. Der er ofte også børnefamilier med til den første del af aftenen, og det er en værdi for os, at både børn og deres forældre også er en del af fællesskabet i kirken.

Hvordan foregår det?
En fællesskabsaften begynder med fællesspisning kl. 18, hvorefter vi synger et par salmer eller sange. Dernæst følger et undervisningsoplæg på 30-40 minutter. Herefter er der samtale om dagens emne i mindre grupper over en kop kaffe. Til sidst slutter vi aftenen af i fællesskab med en sang og en bøn. Vi er færdige kl. 21.

 

Det er en aften, hvor det handler om godt fællesskab og gode snakke. Alle kan være med i samtalen uanset hvilke forudsætninger man har på forhånd, og det hele foregår meget uformelt i en god og hyggelig stemning. Så har du lyst til at være med i et godt fællesskab og lære mere om og diskutere noget af det, der står i Bibelen, så er Fællesskabsaften sikkert noget for dig.

Koster det noget?
Spisningen koster 35 kr for voksne og 15 kr for børn. Vin, øl eller sodavand 5 kr. Resten af aftenen er gratis.

Undervisere er:
Elon Jepsen – Sognepræst i Harte
Christian Bacher Mogensen – Læge, Ph.d

Dato for næste fællesskabs aften, finder du i kalender, under punktet Information.