Højmessen i Harte Kirke er kirkens mest centrale gudstjeneste. Det er en klassisk gudstjeneste med orgelmusik, salmesang, liturgi og prædiken. Når det er sagt, har vi dog gjort en del for at forny gudstjenesten. For eksempel:

  • Vi har indrettet en børneafdeling i den bagerste ende af kirken, hvor der er muilghed for at lege under gudstjenesten. Dette gør. at børn og forældre ikke behøver være bekymrede for at forstyrre resten af menigheden, hvilket giver en god oplevelse af at være til gudstjeneste for alle.
  • Medlemmer fra menigheden medvirker ofte ved tekstlæsning og nadveruddeling.
  • Der bliver som oftest brugt nyformulerede, moderne og livsnære bønner i liturgien.
  • Prædikenen er altid levende, livsnær og i et sprog, der er til at forstå.
  • Præsten beder menigheden rejse sig eller sætte sig, når det er tid til det under gudstjenesten, så man aldrig er i tvivl.
  • Der er altid kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten, hvilket giver en god stemning og plads til at møde hinanden ansigt til ansigt.
  • Gudstjenester med dåb er særligt festlige, da det ofte er en intens og højtidelig handling. Derudover arrangerer vi ofte Børnekirke under prædiken, hvis vi på forhånd ved, at der kommer mange børn med til dåbsgudstjeneste.